\n
![\"\"](\"https://lh3.googleusercontent.com/AtaRUcddG4kje9cVyqI4bVfpSEP30BwI4sTUdoXJKdodDTAT-0AWCc_veKg9PiIXx8KuJqB1RTa-MKuIkFQizGWDQfxAQaN3CKBKLklqA0fsGOza=w1280\")
\nRobert Herricks paper on active volcanism on Venus: https://www.science.org/doi/10.1126/science.abm7735
Søren Gram Riisgaard har startet paraplyorganisationen Space Denmark, som skal samle og brande dansk rumfart. Jeg taler med ham om, hvordan han fik ideen til Space Denmark, og hvad han håber, det kan bringe med sig.
","summary":"Søren Gram Riisgaard har startet paraplyorganisationen Space Denmark, som skal samle og brande dansk rumfart.","date_published":"2024-12-14T12:00:00.000+01:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/ec9fc58e-3499-41bf-b32e-748a1d034621/5e96c351-2a43-4b18-8e84-b3cb276748e8.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":26032214,"duration_in_seconds":2163}]},{"id":"d56bb101-77f6-47a3-9b4b-e6da70d19965","title":"Fremtidens rumstationer","url":"https://schumanns-rumraket.fireside.fm/26","content_text":"Det skal være kommercielle rumstationer, som skal tage over, når NASA skrotter Den Internationale Rumstation. Fire grupper udvikler hver deres rumstation, som skal gøre rummet til en god forretning. Det drejer sig om Axiom Space med deres Axiom Station rumstation, Voyager Space med Starlab, Vast med Haven-1 og Blue Origin med Orbital Reef. \n\nI podcasten gennemgår jeg sammen med Thomas A.E. Andersen de forskellige koncepter, og hvad forskellen er på kommercielle rumstationer og den statsdrevne, Internationale Rumstation. Thomas A.E. Andersen er direktør for Danish Aerospace Company (DAC), som leverer motionsudstyr og anden hardware til Den Internationale Rumstation. DAC har allerede indgået kontrakt med Axiom Space om at levere motionsudstyr til deres rumstation, og Thomas A.E. Andersen deltager i diverse rumkonferencer, hvor der arbejdes med fremtidens rumstationer. ","content_html":"Det skal være kommercielle rumstationer, som skal tage over, når NASA skrotter Den Internationale Rumstation. Fire grupper udvikler hver deres rumstation, som skal gøre rummet til en god forretning. Det drejer sig om Axiom Space med deres Axiom Station rumstation, Voyager Space med Starlab, Vast med Haven-1 og Blue Origin med Orbital Reef.
\n\nI podcasten gennemgår jeg sammen med Thomas A.E. Andersen de forskellige koncepter, og hvad forskellen er på kommercielle rumstationer og den statsdrevne, Internationale Rumstation. Thomas A.E. Andersen er direktør for Danish Aerospace Company (DAC), som leverer motionsudstyr og anden hardware til Den Internationale Rumstation. DAC har allerede indgået kontrakt med Axiom Space om at levere motionsudstyr til deres rumstation, og Thomas A.E. Andersen deltager i diverse rumkonferencer, hvor der arbejdes med fremtidens rumstationer.
","summary":"NASA planlægger at skrotte Den Internationale Rumstation, så hvad kommer til at tage over? Her kan du høre om fremtidens kommercielle rumstationer.","date_published":"2024-08-10T11:00:00.000+02:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/ec9fc58e-3499-41bf-b32e-748a1d034621/d56bb101-77f6-47a3-9b4b-e6da70d19965.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":33712841,"duration_in_seconds":2803}]},{"id":"c50d0bf1-bf7e-41c1-a259-604fa4db877d","title":"Danmarks nye rumstrategi: Interview med direktør for ESA BIC Denmark, Sune Nordentoft Lauritsen","url":"https://schumanns-rumraket.fireside.fm/22","content_text":"Uddannelsels- og Forskningsministeriet arbejder på en ny 10-årig strategi for dansk rumforskning- og innovation. Repræsentanter fra universiteter, ervhervsliv og fonde har deltaget i et rundbordsmøde, hvor de kom med input til, hvad strategien skal indeholde. Jeg har sendt en rundspørge ud til deltagerne, for at høre, hvad der står øverst på deres ønskeliste. Jeg opdaterer løbende denne artikel med alle de svar, jeg får. \n\nI denne episode er det Sune Nordentoft Lauritsen, direktør for ESA BIC Denmark, som svarer på mine spørgsmål.\n\nJeg har også fået svar fra Mikkel Haarder (underdirektør i Dansk Industri) og Mads Græsbøll Christensen (institutleder på Aalborg Universitet). Du kan læse deres svar i denne artikel: Ny storstilet mission, flere satellitter og risikovillige investeringer: Det er ønsker til Danmarks nye rumstrategi\n\nStøt min podcast via 10er.com/schumanns-rumraket","content_html":"Uddannelsels- og Forskningsministeriet arbejder på en ny 10-årig strategi for dansk rumforskning- og innovation. Repræsentanter fra universiteter, ervhervsliv og fonde har deltaget i et rundbordsmøde, hvor de kom med input til, hvad strategien skal indeholde. Jeg har sendt en rundspørge ud til deltagerne, for at høre, hvad der står øverst på deres ønskeliste. Jeg opdaterer løbende denne artikel med alle de svar, jeg får.
\n\nI denne episode er det Sune Nordentoft Lauritsen, direktør for ESA BIC Denmark, som svarer på mine spørgsmål.
\n\nJeg har også fået svar fra Mikkel Haarder (underdirektør i Dansk Industri) og Mads Græsbøll Christensen (institutleder på Aalborg Universitet). Du kan læse deres svar i denne artikel: Ny storstilet mission, flere satellitter og risikovillige investeringer: Det er ønsker til Danmarks nye rumstrategi
\n\nStøt min podcast via 10er.com/schumanns-rumraket
","summary":"Jeg undersøger, hvad universiteter, erhvervsliv og fonde ønsker sig i en ny 10-årig strategi for dansk rumforskning- og innovation, som Uddannelses- og Forskningsministeriet arbejder på. Sune Nordentoft Lauritsen, direktør for ESA BIC Denmark, svarer her på mine spørgsmål.","date_published":"2024-05-07T12:00:00.000+02:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/ec9fc58e-3499-41bf-b32e-748a1d034621/c50d0bf1-bf7e-41c1-a259-604fa4db877d.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":24933817,"duration_in_seconds":2072}]},{"id":"8b737d22-f60a-4538-9e15-9d05b0f78dd3","title":"En dansk mission til Månen er et skridt tættere på en realitet","url":"https://schumanns-rumraket.fireside.fm/21","content_text":"Adjunkt ved Københavns Universitets Centre for Star and Planet Formation, Jens Frydenvang, arbejder på at sende en danskledet mission til Månen, kaldet Máni. Han kan nu fortælle, at missionen har klaret det første skridt på vej mod at blive til virkelighed. Máni er nemlig blandt ni missionsforslag, som er blevet inviteret af ESA til at indsende et \"pre-phase A\" studie. Med andre ord: Drømmen om en dansk mission til Månen lever!\n\nShownotes:\n\nJeg talte første gang om Máni med Jens Frydenvang 24. januar 2024. Find udsendelsen i din podcastplayer eller her: En dansk mission til Månen kan være på vej\n\nVidenskab.dk lavede også en artikel på baggrund af podcasten, som du kan finde her: Dansk mission til Månen kan blive til virkelighed\n\nJeg udgiver også af og til et nyhedsbrev. Senest har jeg skrevet om en ny 10-årig strategi for dansk rumforskning og innovation, som jeg også talte med Jens Frydenvang om. Den kan du finde her: Sigt mod stjernerne, Danmark\n\nHvis du godt kan lide Schumanns Rumraket, og gerne vil støtte podcasten, kan du gøre det her: 10er.com/schumanns-rumraket.","content_html":"Adjunkt ved Københavns Universitets Centre for Star and Planet Formation, Jens Frydenvang, arbejder på at sende en danskledet mission til Månen, kaldet Máni. Han kan nu fortælle, at missionen har klaret det første skridt på vej mod at blive til virkelighed. Máni er nemlig blandt ni missionsforslag, som er blevet inviteret af ESA til at indsende et "pre-phase A" studie. Med andre ord: Drømmen om en dansk mission til Månen lever!
\n\nShownotes:
\n\nJeg talte første gang om Máni med Jens Frydenvang 24. januar 2024. Find udsendelsen i din podcastplayer eller her: En dansk mission til Månen kan være på vej
\n\nVidenskab.dk lavede også en artikel på baggrund af podcasten, som du kan finde her: Dansk mission til Månen kan blive til virkelighed
\n\nJeg udgiver også af og til et nyhedsbrev. Senest har jeg skrevet om en ny 10-årig strategi for dansk rumforskning og innovation, som jeg også talte med Jens Frydenvang om. Den kan du finde her: Sigt mod stjernerne, Danmark
\n\nHvis du godt kan lide Schumanns Rumraket, og gerne vil støtte podcasten, kan du gøre det her: 10er.com/schumanns-rumraket.
","summary":"Jens Frydenvang arbejder på at sende en danskledet mission til Månen, kaldet Máni. Han fortæller, at missionen har klaret det første skridt på vej mod at blive til virkelighed.","date_published":"2024-05-01T14:00:00.000+02:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/ec9fc58e-3499-41bf-b32e-748a1d034621/8b737d22-f60a-4538-9e15-9d05b0f78dd3.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":19436818,"duration_in_seconds":1614}]},{"id":"f6a72bb0-e3d3-41d9-957f-843e54c7543b","title":"Kinas planer i verdensrummet","url":"https://schumanns-rumraket.fireside.fm/20","content_text":"Kina har store planer for verdensrummet. Riget i Midten vil udvikle genbrugelige raketter, udvide rumstationen Tiangong, hente jordprøver hjem fra Mars og bygge en base på Månen. Jeg har talt med journalist Wu Lei fra CGTN om, hvad vi kan forvente os af det kinesiske rumprogram.\n\nHvis du er glad for Schumanns Rumraket og synes mit arbejde fortjener en skilling, så kan du støtte podcasten via 10er.com/schumanns-rumraket.\n\nWu Lei på Facebook\nWu Lei på X (Twitter)","content_html":"Kina har store planer for verdensrummet. Riget i Midten vil udvikle genbrugelige raketter, udvide rumstationen Tiangong, hente jordprøver hjem fra Mars og bygge en base på Månen. Jeg har talt med journalist Wu Lei fra CGTN om, hvad vi kan forvente os af det kinesiske rumprogram.
\n\nHvis du er glad for Schumanns Rumraket og synes mit arbejde fortjener en skilling, så kan du støtte podcasten via 10er.com/schumanns-rumraket.
\n\nWu Lei på Facebook
\nWu Lei på X (Twitter)
Andreas Mogensen tilbragte 199 dage i rummet og vendte i denne uge hjem til Jorden. I løbet af sin rumrejse har han været rumskibspilot, kommandør på rumstationen, lavet eksperimenter og holdt rumstationen ved lige. Sammen med danske forskere og ingeniører gør jeg status over Andreas Mogensens rumrejse og nogle af de eksperimenter, han har lavet.
\n\nHvis du vil give en skilling til Schumanns Rumraket kan du gøre det via 10er.com/schumanns-rumraket. Her kan du tilmelde dig, så du støtter mig, hver gang jeg udgiver en ny episode. Hver gang jeg ser nye folk tilmelde sig, er det en kæmpe motivation til at gøre podcasten endnu bedre. Tak til alle som støtter mig.
\n\nMedvirkende:
\n\nThomas A.E. Andersen, direktør for Danish Aerospace Company
\nJohn Leif Jørgensen, professor og afdelingsleder ved DTU Space
\nPeter Thejll, seniorforsker ved DMI
Der har været masser af spændende nyt fra rumfartens verden i den forgangne uge, og i denne udsendelse gennemgår jeg de historier, som har gjort størst indtryk på mig.
\n\nØverst på listen er selvfølgelig at Andreas Mogensen er ved at gøre klar til at rejse hjem til Jorden efter seks måneder i rummet.
\n\nSå er der SpaceX, som 14. marts vil teste verdens største rumraket, Starship for tredje gang og måske lykkes med at sende Starship i kredsløb om Jorden.
\n\nEndelig er der NASAs forsøg på at hente jordprøver hjem fra Mars. Den mission hænger i en tynd tråd efter den amerikanske kongres fredag vedtog bratte nedskæringer i NASAs budget.
\n\nOg til sidst har jeg et par nyheder fra Kina: For i Beijing mødtes Kinas kommunistiske parti denne uge til den nationale folkekongres, og det rystede en del nyheder af sig om Kinas planer i rummet - blandt andet hvornår de vil hente jordprøver hjem fra Mars og deres ambitioner om genbrugelige raketter.
\n\nHvis du vil give en skilling til at jeg kan lave Schumanns Rumraket, kan du gøre det på hjemmesiden 10er.com/schumanns-rumraket. Her kan du vælge et beløb, som du giver, hver gang der udkommer en ny episode.
\n\nLinks:
\nIndiens nye astronauter og test af Gaganyaan-rumskibet
\nPlanetary Radios podcast om Indiens rumprogram
I sidste uge landede den ubemandede rumsonde Odysseus på Månen. Den brækkede godt nok et ben - måske to - under landingen, og har siden haft svært ved at kommunikere med Jorden. Alligevel er missionen en milepæl i NASAs forsøg på at vække de private markedskræfters appetit på Månen, og dermed skabe en måneøkonomi, som kan åbne nye, usete muligheder. Jeg reflekterer over missionen IM-1, og hvad det betyder for NASAs månestrategi og fremtidens rumfart.
\n\nJeg taler også om, hvordan du som lytter kan hjælpe Schumanns Rumraket. Podcasten er et passionsprojekt, som jeg kommer til at lave, så længe jeg kan. Men det er ikke en gratis hobby, for det koster penge at hoste podcasten og have abonnement på Zoom, så interviews kan blive længere end 40 minutter. Derfor åbner jeg muligheden for at du kan støtte podcasten via 10er.com, hvis du synes, podcasten er dine penge værd. Du kan støtte Schumanns Rumraket via følgende link: https://10er.com/schumanns-rumraket
\n\nPodcasten indeholder musik af Test Shot Starfish og klip fra filmen Return of the King.
","summary":"For første gang i over 50 år er et amerikansk fartøj landet på Månen. Jeg ser på hvad missionen IM-1 får af betydning for NASAs strategi for Månen.","date_published":"2024-03-01T06:00:00.000+01:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/ec9fc58e-3499-41bf-b32e-748a1d034621/3c519a24-e481-40c2-af52-85a1cfb5c0a5.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":20706683,"duration_in_seconds":1720}]},{"id":"75280acc-0dc3-48a9-87ba-2994b13e71d0","title":"A giant space laser triangle carrying golden cubes will listen to the universe","url":"https://schumanns-rumraket.fireside.fm/16","content_text":"In space no one can hear you scream. But if you have a large and sensitive enough instrument, you might hear gravitational waves that come from far off collissions between black holes, neutron stars and white dwarfs. You might even be able to hear the 'ringing' that was left over after the creation of the universe.\n\nThe European Space Agency recently gave the go-ahead to build exactly such an instrument: LISA (Laser Interferometer Space Antenna). It is designed to listen to mergers of black holes that measure the size of an entire solar system, the so-called 'supermassive black holes'. Thus far they have remained hidden from scientists. \n\nLISA will also be able to detect the death dance of neutron stars and white dwarfs as they spiral in towards each other prior to a collission. This will be helpful for the field of 'multimessenger astronomy', where astronomers hope to collect both gravitational waves, light and particles from cosmic collissions.\n\nNora Lützgendorf is the lead project scientist on LISA and I talk with her about the science of LISA and how it will achieve it. ","content_html":"In space no one can hear you scream. But if you have a large and sensitive enough instrument, you might hear gravitational waves that come from far off collissions between black holes, neutron stars and white dwarfs. You might even be able to hear the 'ringing' that was left over after the creation of the universe.
\n\nThe European Space Agency recently gave the go-ahead to build exactly such an instrument: LISA (Laser Interferometer Space Antenna). It is designed to listen to mergers of black holes that measure the size of an entire solar system, the so-called 'supermassive black holes'. Thus far they have remained hidden from scientists.
\n\nLISA will also be able to detect the death dance of neutron stars and white dwarfs as they spiral in towards each other prior to a collission. This will be helpful for the field of 'multimessenger astronomy', where astronomers hope to collect both gravitational waves, light and particles from cosmic collissions.
\n\nNora Lützgendorf is the lead project scientist on LISA and I talk with her about the science of LISA and how it will achieve it.
","summary":"ESAs LISA observatory will detect gravitational waves from the universe at an unprecedented scale and sensitivity. I talk with LISAs lead project scientist, Nora Lützgendorf, about the science of LISA and how it will achieve it.","date_published":"2024-02-27T01:00:00.000+01:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/ec9fc58e-3499-41bf-b32e-748a1d034621/75280acc-0dc3-48a9-87ba-2994b13e71d0.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":34082735,"duration_in_seconds":2834}]},{"id":"dbeecabd-86be-42c9-8243-d5c75d6b24ca","title":"The future of space telescopes with Dr. Klaus Pontoppidan from NASA JPL","url":"https://schumanns-rumraket.fireside.fm/14","content_text":"It took about two decades to develop the world's largest space telescope, NASA’s James Webb Telescope. And right now there is a very active and quite political competition going on in the scientific community about designing the next generation of space telescopes. Those telescopes will discover incredible things that are waiting to be known.\n\nI talk with Dr. Klaus Pontoppidan from NASAs Jet Propulsion Laboratory about his concept for a far infrared telescope and the future of space telescopes more generally. He calls the process of designing future space telescopes “mysterious”, “exciting” and something that even most scientists don’t really understand.","content_html":"It took about two decades to develop the world's largest space telescope, NASA’s James Webb Telescope. And right now there is a very active and quite political competition going on in the scientific community about designing the next generation of space telescopes. Those telescopes will discover incredible things that are waiting to be known.
\n\nI talk with Dr. Klaus Pontoppidan from NASAs Jet Propulsion Laboratory about his concept for a far infrared telescope and the future of space telescopes more generally. He calls the process of designing future space telescopes “mysterious”, “exciting” and something that even most scientists don’t really understand.
","summary":"Designing the space telescopes of the future is both a political and mysterious process. I talk with Dr. Klaus Pontoppidan from JPL about his proposed telescope and what we can look forward to from the space telescopes of tomorrow. ","date_published":"2024-01-27T09:00:00.000+01:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/ec9fc58e-3499-41bf-b32e-748a1d034621/dbeecabd-86be-42c9-8243-d5c75d6b24ca.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":38415195,"duration_in_seconds":3195}]},{"id":"73f8ad23-fa79-4a96-827c-1ce6c4e9dabb","title":"En dansk mission til Månen kan være på vej","url":"https://schumanns-rumraket.fireside.fm/13","content_text":"Det Europæiske Rumagentur har opfordret universiteter og virksomheder til at indsende forslag til 'små missioner' til Månen. Adjunkt ved Københavns Universitets Centre for Star and Planet Formation, Jens Frydenvang, har besvaret opfordringen med en ansøgning om en danskledet måne-missionen. Missionen skal hedde ‘Máni’, og jeg har talt med Jens om, hvad den skal gå ud på.\n\nVed hjælp af fotometriske målinger, skal den danske rumsonde studere Månens overflade i ny detaljegrad. Men først skal ansøgningen igennem ESAs nåleøje, og selv hvis det lykkes, vil det også kræve, at danske politikere finder pengepungen frem, hvis Danmark skal til Månen. ","content_html":"Det Europæiske Rumagentur har opfordret universiteter og virksomheder til at indsende forslag til 'små missioner' til Månen. Adjunkt ved Københavns Universitets Centre for Star and Planet Formation, Jens Frydenvang, har besvaret opfordringen med en ansøgning om en danskledet måne-missionen. Missionen skal hedde ‘Máni’, og jeg har talt med Jens om, hvad den skal gå ud på.
\n\nVed hjælp af fotometriske målinger, skal den danske rumsonde studere Månens overflade i ny detaljegrad. Men først skal ansøgningen igennem ESAs nåleøje, og selv hvis det lykkes, vil det også kræve, at danske politikere finder pengepungen frem, hvis Danmark skal til Månen.
","summary":"En forsker ved Københavns Universitet har sendt et forslag om en dansk mission til Månen ind til Det Europæiske Rumagentur. ","date_published":"2024-01-24T15:00:00.000+01:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/ec9fc58e-3499-41bf-b32e-748a1d034621/73f8ad23-fa79-4a96-827c-1ce6c4e9dabb.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":30972492,"duration_in_seconds":2575}]},{"id":"342b7741-e161-4df3-bfad-478489c1e4ab","title":"\"Danmark bør bruge DOBBELT så meget på rummet\"","url":"https://schumanns-rumraket.fireside.fm/12","content_text":"Astronaut Andreas Mogensen og folketingsmedlem Stinus Lindgreen (R) vil have Danmark til at bruge dobbelt så mange penge på rumfart, som vi gør nu. Ellers sakker vi bagud i det internationale rumkapløb, og går glip af en drøngod forretning. Jeg taler med Stinus Lindgreen (R) om dansk rumfartspolitik - en disciplin som kun de færreste politikere begår sig i, og som man sjældent hører om i Besserwisserne eller Tirsdagsanalysen. Vi taler også om behovet for en dansk udgave af NASA, og om Danmark skal skrive under på USAs spilleregler for udforskningen og udnyttelsen af Månen. Til sidst får jeg også lavet en parallel mellem rumfart og kongehuset, som udfordrer Stinus' holdninger til monarkiet. ","content_html":"Astronaut Andreas Mogensen og folketingsmedlem Stinus Lindgreen (R) vil have Danmark til at bruge dobbelt så mange penge på rumfart, som vi gør nu. Ellers sakker vi bagud i det internationale rumkapløb, og går glip af en drøngod forretning. Jeg taler med Stinus Lindgreen (R) om dansk rumfartspolitik - en disciplin som kun de færreste politikere begår sig i, og som man sjældent hører om i Besserwisserne eller Tirsdagsanalysen. Vi taler også om behovet for en dansk udgave af NASA, og om Danmark skal skrive under på USAs spilleregler for udforskningen og udnyttelsen af Månen. Til sidst får jeg også lavet en parallel mellem rumfart og kongehuset, som udfordrer Stinus' holdninger til monarkiet.
","summary":"Astronaut Andreas Mogensen og folketingsmedlem Stinus Lindgreen (R) vil have Danmark til at bruge dobbelt så mange penge på rumfart, som vi gør nu. Ellers sakker vi bagud i det internationale rumkapløb, og går glip af en drøngod forretning.","date_published":"2024-01-19T14:00:00.000+01:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/ec9fc58e-3499-41bf-b32e-748a1d034621/342b7741-e161-4df3-bfad-478489c1e4ab.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":25706520,"duration_in_seconds":2136}]},{"id":"2af67282-9890-4353-899f-448f9013faae","title":"Hvorfor sendte Trump USA tilbage mod Månen?","url":"https://schumanns-rumraket.fireside.fm/11","content_text":"I år skulle have været året, hvor amerikanske astronauter igen gik på Månen. Det var Trumps vision med måneprogrammet Artemis, dengang han var præsident. Det lykkedes imidlertid ikke NASA at indfri den deadline. Men selvom Trump ikke længere er præsident, overlevede Artemis, og NASA arbejder stadig på højtryk for at returnere USA til Månen. Men hvad var det overhovedet, der motiverede Trump til at søsætte Artemis i sin tid? Og hvorfor skulle det gå så stærkt? Og er den amerikanske befolkning overhovedet interesseret i at sende mennesker til Månen? Det spørger jeg Casey Dreier om. Han er chef for rumfartpolitik (Chief of Space Policy) hos den amerikanske forening Planetary Society. Til daglig forsøger han at motivere amerikanske politikere til at bruge flere penge på udforskning af rummet. Det har givet ham stor indsigt i de vinde, der blæser i amerikansk rumfartspolitik. ","content_html":"I år skulle have været året, hvor amerikanske astronauter igen gik på Månen. Det var Trumps vision med måneprogrammet Artemis, dengang han var præsident. Det lykkedes imidlertid ikke NASA at indfri den deadline. Men selvom Trump ikke længere er præsident, overlevede Artemis, og NASA arbejder stadig på højtryk for at returnere USA til Månen. Men hvad var det overhovedet, der motiverede Trump til at søsætte Artemis i sin tid? Og hvorfor skulle det gå så stærkt? Og er den amerikanske befolkning overhovedet interesseret i at sende mennesker til Månen? Det spørger jeg Casey Dreier om. Han er chef for rumfartpolitik (Chief of Space Policy) hos den amerikanske forening Planetary Society. Til daglig forsøger han at motivere amerikanske politikere til at bruge flere penge på udforskning af rummet. Det har givet ham stor indsigt i de vinde, der blæser i amerikansk rumfartspolitik.
","summary":"Selvom Trump ikke længere er præsident, så lever hans måneprogram, Artemis videre. Men hvad var der motiverede Trump til at søsætte et måneprogram?","date_published":"2024-01-12T03:00:00.000+01:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/ec9fc58e-3499-41bf-b32e-748a1d034621/2af67282-9890-4353-899f-448f9013faae.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":48456560,"duration_in_seconds":4032}]},{"id":"dec69fb3-54b7-4563-8aab-b720734551a0","title":"Rummet gør astronauterne slatne: Fynske rumcykler holder Andreas Mogensen i form","url":"https://schumanns-rumraket.fireside.fm/10","content_text":"Efter en lang rejse i rummet, må astronauterne bæres ud af rumskibet. For i vægtløs tilstand svinder muskelmassen ind, og det samme gør knoglerne. Kroppen kan simpelthen mærke, at der ikke rigtig er brug for det, og så bliver den altså slatten som budding. Derfor skal Andreas Mogensen træne i omkring to timer hver eneste dag i de seks måneder, han skal være i rummet. Det foregår blandt andet på motionscykler, som er bygget på Fyn af den lille virksomhed Danish Aerospace Company. Jeg taler med direktør, Thomas A.E. Andersen om motionsudstyr i rummet og om virksomhedens arbejde for, at forsyne fremtidens rumstationer om Jorden og Månen – og potentielt rumskibe med kurs mod Mars – med deres fynske udstyr. ","content_html":"Efter en lang rejse i rummet, må astronauterne bæres ud af rumskibet. For i vægtløs tilstand svinder muskelmassen ind, og det samme gør knoglerne. Kroppen kan simpelthen mærke, at der ikke rigtig er brug for det, og så bliver den altså slatten som budding. Derfor skal Andreas Mogensen træne i omkring to timer hver eneste dag i de seks måneder, han skal være i rummet. Det foregår blandt andet på motionscykler, som er bygget på Fyn af den lille virksomhed Danish Aerospace Company. Jeg taler med direktør, Thomas A.E. Andersen om motionsudstyr i rummet og om virksomhedens arbejde for, at forsyne fremtidens rumstationer om Jorden og Månen – og potentielt rumskibe med kurs mod Mars – med deres fynske udstyr.
","summary":"At svæve vægtløs i rummet er cool, men det får også muskler og knogler til at svinde ind. Derfor skal Andreas Mogensen hver dag træne i cirka to timer, mens han er i rummet. Danish Aerospace Company laver motionsudstyr til Den Internationale Rumstation, og jeg taler med direktør Thomas A.E. Andersen om deres rumcykler og om deres visioner for fremtidens rumfart.","date_published":"2023-09-15T10:00:00.000+02:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/ec9fc58e-3499-41bf-b32e-748a1d034621/dec69fb3-54b7-4563-8aab-b720734551a0.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":13224169,"duration_in_seconds":1096}]},{"id":"bb8381cb-0fc0-43f0-89f0-ddaaf48a5a87","title":"Astronauter sover dårligt: Dansk lampe skal forbedre Andreas Mogensens søvn","url":"https://schumanns-rumraket.fireside.fm/9","content_text":"Astronauter sover dårligt i rummet. Der er ikke nogen naturlig dagsrytme i det kunstige lys på Den Internationale Rumstation, så mange astronauter må bruge sovepiller for at få en ordentlig nats søvn. Derfor har SAGA Space Architects fra København udviklet en særlig lampe kaldet Circadian Light, som Andreas Mogensen har installeret i sin sovekabine på rumstationen. Når det er morgen, giver den et skær som ved morgengry på Jorden, og om aftenen er lyset rødt som ved solnedgang. Det skulle gøre det nemmere at falde i søvn og vågne op. \n\nMarius Bendsen er developer hos SAGA Space Architects og har arbejdet med elektronikken og koden i Circadian Light. Han forklarer her, hvordan det gik, da Andreas Mogensen skulle installere Circadian Light, og hvordan eksperimentet med at forbedre astronauternes døgnrytme kommer til at foregå. Han fortæller også, at SAGA Space Architects håber at kunne forsyne fremtidens rumstationer og rumskibe med endnu mere avancerede lys - og duftsystemer.\n\nLæs mere om SAGA Space Architects og Circadian på deres hjemmeside.\n\nHvis du er nysgerrig på Andreas Mogensens rumrejse, så udgiver jeg også et nyhedsbrev, der hver uge gennemgår hans aktiviteter i rummet. Det hedder 'Andreas Mogensens Rumrejse'. ","content_html":"Astronauter sover dårligt i rummet. Der er ikke nogen naturlig dagsrytme i det kunstige lys på Den Internationale Rumstation, så mange astronauter må bruge sovepiller for at få en ordentlig nats søvn. Derfor har SAGA Space Architects fra København udviklet en særlig lampe kaldet Circadian Light, som Andreas Mogensen har installeret i sin sovekabine på rumstationen. Når det er morgen, giver den et skær som ved morgengry på Jorden, og om aftenen er lyset rødt som ved solnedgang. Det skulle gøre det nemmere at falde i søvn og vågne op.
\n\nMarius Bendsen er developer hos SAGA Space Architects og har arbejdet med elektronikken og koden i Circadian Light. Han forklarer her, hvordan det gik, da Andreas Mogensen skulle installere Circadian Light, og hvordan eksperimentet med at forbedre astronauternes døgnrytme kommer til at foregå. Han fortæller også, at SAGA Space Architects håber at kunne forsyne fremtidens rumstationer og rumskibe med endnu mere avancerede lys - og duftsystemer.
\n\nLæs mere om SAGA Space Architects og Circadian på deres hjemmeside.
\n\nHvis du er nysgerrig på Andreas Mogensens rumrejse, så udgiver jeg også et nyhedsbrev, der hver uge gennemgår hans aktiviteter i rummet. Det hedder 'Andreas Mogensens Rumrejse'.
","summary":"Uden nat og dag kan det være svært for astronauter at falde i søvn i rummet. SAGA Space Architects har givet Andreas Mogensen en lampe kaldet Circadian Light med på rumrejsen, som simulerer lyset ved morgengry og solnedgang. Den slags lamper kan blive almindelige på fremtidens rumrejser.","date_published":"2023-09-08T10:00:00.000+02:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/ec9fc58e-3499-41bf-b32e-748a1d034621/bb8381cb-0fc0-43f0-89f0-ddaaf48a5a87.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":15596505,"duration_in_seconds":1294}]},{"id":"60889de4-160d-4bbc-b5d9-c3c45984710c","title":"Danmarks næste store rummission","url":"https://schumanns-rumraket.fireside.fm/8","content_text":"De store rumfartnationer imponerer resten af verden med at sende rumsonder ud til fjerne kloder og lande robotter på fremmede verdener. Jeg undersøger sammen med chefkonsulent ved DTU Space, Michael Linden-Vørnle, om Danmarks næste store rummission skal besøge Månen eller en af solsystemets planeter. Er det overhovedet noget, vi er dygtige nok til i Danmark? Og hvad vil det sige, at en rummission er dansk?","content_html":"De store rumfartnationer imponerer resten af verden med at sende rumsonder ud til fjerne kloder og lande robotter på fremmede verdener. Jeg undersøger sammen med chefkonsulent ved DTU Space, Michael Linden-Vørnle, om Danmarks næste store rummission skal besøge Månen eller en af solsystemets planeter. Er det overhovedet noget, vi er dygtige nok til i Danmark? Og hvad vil det sige, at en rummission er dansk?
","summary":"Skal Danmarks næste store rumprojekt lande en rumsonde på Månen eller sende en satellit i kredsløb om Mars? ","date_published":"2023-06-28T10:00:00.000+02:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/ec9fc58e-3499-41bf-b32e-748a1d034621/60889de4-160d-4bbc-b5d9-c3c45984710c.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":24451702,"duration_in_seconds":2032}]},{"id":"1cfdf784-f28c-43ac-a835-d43d362ec06b","title":"Fremtidens månebiler","url":"https://schumanns-rumraket.fireside.fm/7","content_text":"Under Apollo-programmet sendte NASA biler med til månen på de sidste tre missioner. Det var ikke for at blære sig over for resten af verden, ved at vise, at astronauterne kunne tage på månekøretur. Månebilerne var en absolut nødvendighed for den videnskabelige udforskning, og derfor er NASA igang med at indhente forslag fra amerikanske virksomheder til fremtidens månebiler. Fem grupper af virksomheder har offentligt givet til kende, at de vil designe en månebil. I udsendelsen gennemgår jeg, hvad vi indtil videre ved om de forskellige designs.","content_html":"Under Apollo-programmet sendte NASA biler med til månen på de sidste tre missioner. Det var ikke for at blære sig over for resten af verden, ved at vise, at astronauterne kunne tage på månekøretur. Månebilerne var en absolut nødvendighed for den videnskabelige udforskning, og derfor er NASA igang med at indhente forslag fra amerikanske virksomheder til fremtidens månebiler. Fem grupper af virksomheder har offentligt givet til kende, at de vil designe en månebil. I udsendelsen gennemgår jeg, hvad vi indtil videre ved om de forskellige designs.
","summary":"Hvis vi for alvor skal udforske Månen, skal vi have biler at køre rundt i. NASA er i gang med at indhente forslag til fremtidens månebiler og andre lande er også med på vognen.","date_published":"2023-05-25T08:00:00.000+02:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/ec9fc58e-3499-41bf-b32e-748a1d034621/1cfdf784-f28c-43ac-a835-d43d362ec06b.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":10127091,"duration_in_seconds":838}]},{"id":"3bc2796b-5660-4d3c-aa87-eaba85c502e1","title":"Danske DISCO tager i rummet","url":"https://schumanns-rumraket.fireside.fm/6","content_text":"Studerende fra fire danske universiteter har udviklet satellitten DISCO 1, som i sidste uge fløj i rummet på en Falcon 9 raket. DISCO 1 er foreløberen til DISCO 2, som skal holde øje med, hvor meget gletsjerne i Grønland smelter. DISCO 1 skal også teste kunstig intelligens i rummet. Christoffer Karoff er lektor ved institut for Geoscience og institut fysik og astronomi på Aarhus Universitet og leder af DISCO-projektet og fortæller i \"Schumanns Rumraket\" om arbejdet med at sende DISCO 1 i rummet.","content_html":"Studerende fra fire danske universiteter har udviklet satellitten DISCO 1, som i sidste uge fløj i rummet på en Falcon 9 raket. DISCO 1 er foreløberen til DISCO 2, som skal holde øje med, hvor meget gletsjerne i Grønland smelter. DISCO 1 skal også teste kunstig intelligens i rummet. Christoffer Karoff er lektor ved institut for Geoscience og institut fysik og astronomi på Aarhus Universitet og leder af DISCO-projektet og fortæller i "Schumanns Rumraket" om arbejdet med at sende DISCO 1 i rummet.
","summary":"Studerende fra fire universiteter har bygget en satellit, som skal teste kunstig intelligens i rummet.","date_published":"2023-04-23T11:00:00.000+02:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/ec9fc58e-3499-41bf-b32e-748a1d034621/3bc2796b-5660-4d3c-aa87-eaba85c502e1.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":33363323,"duration_in_seconds":2774}]},{"id":"6a38a3cc-126f-46d5-bc58-356b980dc4be","title":"Caspar skal se verdens største rumraket flyve fra Texas","url":"https://schumanns-rumraket.fireside.fm/5","content_text":"Mandag vil SpaceX for første gang forsøge at sende verdenshistoriens største rumskib i rummet - Starship. Det er et rumskib som skal reducere prisen på rumfart til få procent af, hvad den er i dag, så selv folk i middelklassen kan få råd til at flyve til Mars. Caspar Stanley er 3D artist og arbejder for Youtube-kanalen Everyday Astronaut, og derfor er han rejst til Texas, for at hjælpe med at dække SpaceX' første opsendelse af Starship på tæt hold. Han fortæller, hvordan det er at være så tæt på verdens største rumraket, som snart skal forlade Jorden. ","content_html":"Mandag vil SpaceX for første gang forsøge at sende verdenshistoriens største rumskib i rummet - Starship. Det er et rumskib som skal reducere prisen på rumfart til få procent af, hvad den er i dag, så selv folk i middelklassen kan få råd til at flyve til Mars. Caspar Stanley er 3D artist og arbejder for Youtube-kanalen Everyday Astronaut, og derfor er han rejst til Texas, for at hjælpe med at dække SpaceX' første opsendelse af Starship på tæt hold. Han fortæller, hvordan det er at være så tæt på verdens største rumraket, som snart skal forlade Jorden.
","summary":"Mandag vil SpaceX forsøge at sende verdenshistoriens største rumskib i rummet, Starship, og danskeren Caspar Stanley er rejst til Texas for at overvære opsendelsen på tæt hold. ","date_published":"2023-04-15T17:00:00.000+02:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/ec9fc58e-3499-41bf-b32e-748a1d034621/6a38a3cc-126f-46d5-bc58-356b980dc4be.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":27912090,"duration_in_seconds":2320}]},{"id":"ef33625c-141d-4618-85c4-a05dbd4b098f","title":"Der kan være liv under isen på Jupiters kolde måner","url":"https://schumanns-rumraket.fireside.fm/4","content_text":"Det Europæiske Rumfartagentur sendte fredag den 14. april rumsonden JUICE afsted mod Jupiter, hvor den skal undersøge betingelserne for liv på planetens ismåner. John Leif Jørgensen, professor og afdelingsleder på DTU Space, fortæller, hvorfor forskerne tror, at der kan være opstået liv på månerne, og hvordan rumsonder forsøger at opklare spørgsmålet. Han fortæller også om en videnskabelig artikel, han står bag, som påviser, at der tæt ved Europa ikke er den samme kraftige stråling, som elles omgiver den kolde måne. Hvis det er rigtigt, vil det gøre det meget lettere at lande på Europa og undersøge, om der kan være liv i de oceaner, der findes under dens overflade af is.","content_html":"Det Europæiske Rumfartagentur sendte fredag den 14. april rumsonden JUICE afsted mod Jupiter, hvor den skal undersøge betingelserne for liv på planetens ismåner. John Leif Jørgensen, professor og afdelingsleder på DTU Space, fortæller, hvorfor forskerne tror, at der kan være opstået liv på månerne, og hvordan rumsonder forsøger at opklare spørgsmålet. Han fortæller også om en videnskabelig artikel, han står bag, som påviser, at der tæt ved Europa ikke er den samme kraftige stråling, som elles omgiver den kolde måne. Hvis det er rigtigt, vil det gøre det meget lettere at lande på Europa og undersøge, om der kan være liv i de oceaner, der findes under dens overflade af is.
","summary":"Det Europæiske Rumfartagentur sendte fredag den 14. april rumsonden JUICE afsted mod Jupiter, hvor den skal undersøge betingelserne for liv på planetens ismåner.","date_published":"2023-04-15T08:00:00.000+02:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/ec9fc58e-3499-41bf-b32e-748a1d034621/ef33625c-141d-4618-85c4-a05dbd4b098f.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":42570859,"duration_in_seconds":3542}]},{"id":"462b4313-c645-45e6-8555-2de473c8aeab","title":"En kvinde, en sort mand, en canadier og en hvid mand skal til Månen","url":"https://schumanns-rumraket.fireside.fm/3","content_text":"Til næste år sender NASA fire mennesker ud til Månen. Det er første gang siden 1972, at mennesker rejser så langt ud i rummet, og det vil være første gang at en kvinde, en person med mørk hudfarve og en canadier rejser til Månen. Artemis II missionen kommer til at vare 10 dage, så det er kun en smuttur for de fire astronauter ud til Månen og tilbage igen, men erfaringerne skal gøre det muligt for NASA at lande mennesker ved Månens sydpol i 2025. Derudover kan missionen måske inspirere til sammenhold og fred for folk nede på Jorden. \nI episoden får du også en opdatering på SpaceX' Starship-rumraket, for lige om lidt bliver den sendt afsted på sin første flyvning i rummet. Der mangler kun en tilladelse fra den amerikanske luftfartmyndighed FAA.\n\nMusik: Test Short Starfish\nNumre:\n\n\nCrew\nSyzygy\nIn the shadow of giants\n","content_html":"Til næste år sender NASA fire mennesker ud til Månen. Det er første gang siden 1972, at mennesker rejser så langt ud i rummet, og det vil være første gang at en kvinde, en person med mørk hudfarve og en canadier rejser til Månen. Artemis II missionen kommer til at vare 10 dage, så det er kun en smuttur for de fire astronauter ud til Månen og tilbage igen, men erfaringerne skal gøre det muligt for NASA at lande mennesker ved Månens sydpol i 2025. Derudover kan missionen måske inspirere til sammenhold og fred for folk nede på Jorden.
\nI episoden får du også en opdatering på SpaceX' Starship-rumraket, for lige om lidt bliver den sendt afsted på sin første flyvning i rummet. Der mangler kun en tilladelse fra den amerikanske luftfartmyndighed FAA.
Musik: Test Short Starfish
\nNumre:
Venus is a hell world. You would suffocate, get burned and squashed if you were to be transported to Venus. Now scientists have even found signs of active volcanism on this hell planet. I recently had the opportunity to talk to the lead author of the discovery, Robert Herrick. Besides talking about the discovery itself, we also covered the reasons why Venus does not have plate tectonics, future missions to our sibling planet and even briefly the prospect of sending humans there.
\n\nGuest: Robert Herrick, Research Professor at the Geophysical Institute of the University of Alaska Fairbanks
\n
\nRobert Herricks paper on active volcanism on Venus: https://www.science.org/doi/10.1126/science.abm7735
I 2016 var det Mars, folk i rumfartbranchen talte om, som det næste oplagte skridt for bemandede ekspeditioner ud i rummet, selvom der ikke var udsigt til, at det kunne ske på kort sigt. Syv år senere har målet ændret sig; nu er det Månen, NASA vil lande mennesker på, og raketter, månelandingsfartøjer og rumdragter er ved at tage form. Thomas Schumann taler med René Fleron om, hvad der er sket, og vi ser også på den rumdragt, NASA præsenterede i denne uge, som astronauterne skal have på, når de træder ud på Månens overflade. De kommer også omkring, hvordan man måler Jordens albedo ved at kigge på Månen, og udfordringerne i at skrive om rumfart på dansk.
\n\nGæst: René Fleron, projekt manager på DTU space
\n![\"\"](\"https://orbit.dtu.dk/files-asset/275241848/9679_b8a88f8c.jpg?w=160&f=webp\")
Links:
\nRenés Flerons artikel om at udvinde vand på Månen: https://orbit.dtu.dk/en/publications/mining-lunar-water-in-deep-dark-craters
NASA præsenterer månerumdragt: https://www.youtube.com/live/5KnOtI4fS3U?feature=share
\n\nDen Store Danskes kapitel om rumfart: https://denstoredanske.lex.dk/rumfart#-L%C3%A6s_mere_i_Den_Store_Danske
","summary":"René Fleron fra DTU Space og jeg taler om, hvordan menneskehedens rejse til Mars i løbet af de seneste år er trådt i baggrunden til fordel for rejsen til Månen. Vi kommer også omkring den rumdragt, NASAs skal have på, når de lander på Månen og meget mere. ","date_published":"2023-03-18T07:00:00.000+01:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/ec9fc58e-3499-41bf-b32e-748a1d034621/baeb9ad4-bf34-47e8-b09a-b65e14dea9a4.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":98185762,"duration_in_seconds":3066}]}]}